30. august 2015

2-i-en: Nu kan Bodil både være motorsejler og motorbåd

Da vi i sommeren 2014 sejlede 2 måneder på de tyske floder og kanaler, var masten en hindring.
Vi var så heldige at finde en smuk gammel motorbådsmast i Ystad.
Vi var meget spændte på, om udskiftningen af masten ændrede i sejlegenskaberne, så Bodil blev mere urolig i vandet. Men nej ... vores bekymringer blev gjort til skamme.
Bodil bliver altid beundret, hvor end vi kommer frem. Og faktisk blev hun endnu mere beundret i motorbåds-udgaven. Det er som om de smukke linjer kommer endnu mere til sin ret.
Men smart er det, at vi ganske let kan skifte mellem motorsejler og motorbåd.

KLIK PÅ BILLEDERNE, HVIS DU VIL SE STØRRE BILLEDER





 



26. august 2015

Hvordan ser Bodil III ud indeni :)


KLIK PÅ BILLEDERNE, HVIS DU VIL SE STØRRE BILLEDER








16. august 2009

3 måneders sommertur i 2009

I 2009 har vi taget 3 måneders orlov for at sejle rund på de svenske kanaler, søer og skærgård.

Her er et par billeder af Bodil på Göta Kanal iført praktiske kanalbrædder, så båden ikke skrammes i sluserne. Plus et enkelt billede fra Bohuslän Skärgård.

Her er et link til hele rejsebloggen: http://dalslandskanalen.blogspot.com/











Nyt teak søgelænder


Med gode venners hjælp (Stig - CAN III -og Marianne) fik Bodil i 2007 er smukt teak søgelænder.
René havde udskåret et hav af teakstave, som blev limet og holdt sammen med et utal af skruetvingere og hjemmelavede klodser. For derefter at blive slebet og lakeret.

Se hele dias-showet ved at klikke på nedenstående billede:

Bådklargøring 2007

19. maj 2008

Artikel i Bådnyt 1979 nr. 10. Brandt-Møller motorsejler



Klik på billederne for at læse artiklen.

På det nederste billede ses bådebyggeren
Oscar Brandt-Møller yderst til højre



11. november 2007

En anden smuk Pona 30

Her er en anden af de 9 stk. Pona 30, der blev fremstillet af Brandt-Møllers Bådebyggeri i tiden fra 1967 til 1975.
Billedet er taget i sommeren 2007 på Vejle Fjord

Gudrun

Gudrun er bygget i 1973 og har ratstyring på agterdækket. Der er flere billeder her: http://picasaweb.google.dk/pona30/Gudrun

8. november 2007

Vores egen smukke Bodil

M/S Bodil III
Her ligger Bodil i Nykøbing Sjælland i juli 2007. Vi forelskede os i "Bodil III" i august 2006, hvor hun var til salg i Ishøj hos Shipcenter Ishøj. Der havde hun ligget i et år. Vi skulle have en hurtig handel, da vores sommerferie stod lige for døren. Straks overtagelsen blev agterkahytten ændret således at der kom en dobbeltkøje i stedet for 2 enkeltkøjer. Desværre måtte vi også fjerne den smukke komode, den blev der ikke plads til længere.
"Bodil III" er den første af i alt 9 Pona'er, der er bygget hos Brandt Møller. "Bodil III" blev leveret til Villum Kann Rasmussen (grundlæggeren af Velux), og han navngav båden efter sin hustru, fru Bodil. Det er et yderst sødygtigt og trygt fartøj, hvilket man hurtig bemærker, når man kommer ombord. Skroget er støbt hos Havdrup plastfabrik. Det er støbt i brandhæmmende glasfiber. Skroget er oprindeligt en redningsbåd til DFDS skibe, så det siger noget om sikkerheden.
Det er en spidsgatter eller rundgattet båd, om man vil.
Målene: Længde; 9,40. Bredde; 3,10. Vandlinje; 8,72. Dybgang; 1,05
Deplacement 5800 kg. Motorstørrelse ifølge tegningen 20- 30 hk.
Vores har 43 hk. og er en Vitus motor fra 2009. Marchfart: 6.5 knob ved 1900 omdr. Forbrug: 2 liter per time.