16. aug. 2009

3 måneders sommertur i 2009

I 2009 har vi taget 3 måneders orlov for at sejle rund på de svenske kanaler, søer og skærgård.

Her er et par billeder af Bodil på Göta Kanal iført praktiske kanalbrædder, så båden ikke skrammes i sluserne. Plus et enkelt billede fra Bohuslän Skärgård.

Her er et link til hele rejsebloggen: http://dalslandskanalen.blogspot.com/











Nyt teak søgelænder


Med gode venners hjælp (Stig - CAN III -og Marianne) fik Bodil i 2007 er smukt teak søgelænder.
René havde udskåret et hav af teakstave, som blev limet og holdt sammen med et utal af skruetvingere og hjemmelavede klodser. For derefter at blive slebet og lakeret.

Se hele dias-showet ved at klikke på nedenstående billede:

Bådklargøring 2007

19. maj 2008

Artikel i Bådnyt 1979 nr. 10. Brandt-Møller motorsejler



Klik på billederne for at læse artiklen.

På det nederste billede ses bådebyggeren
Oscar Brandt-Møller yderst til højre



11. nov. 2007

En anden smuk Pona 30

Her er en anden af de 9 stk. Pona 30, der blev fremstillet af Brandt-Møllers Bådebyggeri i tiden fra 1967 til 1975.
Billedet er taget i sommeren 2007 på Vejle Fjord

Gudrun

Gudrun er bygget i 1973 og har ratstyring på agterdækket. Der er flere billeder her: http://picasaweb.google.dk/pona30/Gudrun

8. nov. 2007

Vores egen smukke Bodil

M/S Bodil III
Her ligger Bodil i Nykøbing Sjælland i juli 2007. Vi forelskede os i "Bodil III" i august 2006, hvor hun var til salg i Ishøj hos Shipcenter Ishøj. Der havde hun ligget i et år. Vi skulle have en hurtig handel, da vores sommerferie stod lige for døren. Straks overtagelsen blev agterkahytten ændret således at der kom en dobbeltkøje i stedet for 2 enkeltkøjer. Desværre måtte vi også fjerne den smukke komode, den blev der ikke plads til længere.
"Bodil III" er den første af i alt 9 Pona'er, der er bygget hos Brandt Møller. "Bodil III" blev leveret til Viggo Kann Rasmussen, og han navngav båden efter sin hustru, fru Bodil. Det er et yderst sødygtigt og trygt fartøj, hvilket man hurtig bemærker, når man kommer ombord. Skroget er støbt hos Havdrup plastfabrik. Det er støbt i brandhæmmende glasfiber. Skroget er oprindeligt en redningsbåd til DFDS skibe, så det siger noget om sikkerheden.
Det er en spidsgatter eller rundgattet båd, om man vil.
Målene: Længde; 9,40. Bredde; 3,12. Vandlinje; 8,72. Dybgang; 1,05
Deplacement 5800 kg. Motorstørrelse ifølge tegningen 20- 30 hk.
Vores har 29 hk. og er en Volvo Penta 2003. Marchfart: 6.5 knob ved 2300 omdr. Forbrug: 1½ liter per time.